Universitetsskolen tager fat på et nyt skoleår

Universitetsskolen har indledt sit fjerde skoleår med et kickoff på UC SYD i Kolding.

Der var forskere fra UC SYD, læreruddannere fra UC SYDs læreruddannelse og der var lærere fra skolerne, der er de lærerstuderendes sparringspartnere i de undersøgelser, der er foregået i klasserne.

Og dermed var de aktører, hvis samarbejde udgør grundideen med universitetsskolen, samlet i Foredragssalen på Campus Kolding til fagdidaktisk kickoff-møde den 4. september.

Engagerede fællesskaber

At universitetsskolen har tre år på bagen og indledt sit fjerde viser, at der ikke er tale om et projekt blandt andre projekter i læreruddannelsen og på skolen – det er et blivende fagdidaktisk fællesskab og en værdifuld måde at udøve både skoleudvikling, forskning og læreruddannelse på.

Det er et tålmodigt og engagerende samarbejde i forpligtende, udfordrende og udviklende fællesskaber.

Arbejdet i undersøgelsesfællesskaberne var centralt under mødet, fordi et samarbejde på tværs af så mange mennesker, fagligheder og forventninger skal koordineres og organiseres. Derfor er det også vigtigt at tale om, hvor, hvornår og hvor tit parter skal mødes og om hvad.

Kickoff, universitetsskolen

Hvorfor, og hvad universitetsskolens raison d’être er, gav de små perspektiv-oplæg gode svar på.

Potentielt praksisomvæltende

Et af dem blev holdt af Kaj Nedergaard Jepsen, lektor ved læreruddannelsen i Esbjerg.

Han kiggede bagud for at skitsere udviklingen i sin egen gruppes arbejde, matematikgruppens.

Arbejdet det første år førte til en del individuelle projekter uden den store overordnede sammenhæng. De studerende skrev bacheloropgaver om ting, der interesserede dem, og som de aftalte med deres undervisere og undersøgte på skolerne.

Allerede det andet år var anderledes.

– Der var en mere klar opfattelse af, hvad vi ville opnå. Lærerstuderende, læreruddannere, lærerne og forskerne i matematikgruppen satte sig sammen for at finde en fælles tilgang og indkredse emner, som havde en fælles interesse.

– Det var ikke let, men vi endte med skriftlighed i matematik. Det er et underbelyst område, og vi ville bidrage forskningsmæssigt til øget viden om emnet. Lærerne var interesserede i at se på praksis i klasselokalerne, mens de lærerstuderende havde interesse i at se, hvordan man systematisk arbejder med at indsamle og bearbejde data.

– Vi begyndte at gå i takt og i samme retning. Arbejdet blev systematisk.

– Tredje år kørte vi en stor undersøgelse på skolerne, hvor vi lavede dataindsamling tre-fire gange på hver skole i samtlige klasser fra 1. til 9., og vi kunne nu begynde at trække informationer fra vores database, og det kom der spændende resultater ud af.

Gruppen overvejer nu, hvordan de omfattende data kan få en indflydelse på den fremtidige praksis i skolerne – f.eks. ved at lægge data frem for matematiklærerne på skolerne.

– Det er potentielt et praksisomvæltende projekt, fordi det hviler på et stort vidensgrundlag, understreger Kaj Nedergaard Jepsen.

Kaj Nedergaard Jepsen, kickoff, universitetsskolen

Kaj Nedergaard Jepsen, lektor ved læreruddannelsen i Esbjerg.

Forskerens rolle

Claus Auning, lektor på læreruddannelsen i Haderslev talte bl.a. om forskerens centrale rolle i projekterne.

– Det er os som forskere, der udstikker den didaktiske retning. Når man arbejder med et fagdidaktisk perspektiv – elevernes modelleringskompetence hos os i naturfagsgruppen, altså det, at eleverne skal kunne anvende og udvikle naturfaglige modeller – så er det forskerens rolle at sikre, at vi bruger de rigtige didaktiske fagtekster, og som generelt styrer undersøgelsens fokus.

– Men vi er alle i fællesskab blevet enige om, hvad vi fokuserer på, hvordan vi skal undersøge det, og hvordan vi f.eks. interviewer og laver en manual for vores modeller. Det kan være de studerende, der interviewer, og lærerne, der udfører undervisningen, der er med til at diskutere undersøgelsen.

Det er forskeren, der etablerer den metodiske tilgang, men det, der er grundlaget, er undersøgelsesfællesskabet, understreger Claus Auning.

– Vi har påvist en progressionsmæssig udvikling i elevernes læring i et modelleringsforløb i faget fysik, og i det forløb har læreruddannere, forskere, lærere og studerende alle spillet en aktiv rolle.

Hvordan har udviklingen været fra det første år?

Claus Auning har som Kaj Nedergaard Jepsen en oplevelse af, at samarbejdet er blevet systematiseret og langt mere effektivt i løbet af årene.

– Vi er blevet fortrolige med hinanden, vores møder er mere effektive, og vi kan hurtigt blive konkrete og prøve ting af i en klasse. Vi har fundet vores roller, samarbejdet kører bedre og bedre, det er en meget positiv udvikling, hvor vi også er begyndt at tænke mere tværfagligt.

Claus Auning, , kickoff, universitetsskolen

Claus Auning, lektor på læreruddannelsen i Haderslev.

Skriv et svar

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close