Fra styring til ledelse: Frisættelse af skoleledelsen i den danske folkeskole
Forskningsprojektet vil undersøge hvilke typer af ledelse, som frikommuneforsøget kræver i planlægnings-, gennemførelses, og vedligeholdelsesfasen. Frikommune-forsøget repræsenterer et ’window of opportunity’, hvor skoleledelsen kan sanere og re-designe de eksisterende organisatoriske komponenter i lyset af den høje grad af autonomi i skoleledelsen. Dermed får skoleledelsen mulighed for at gentænke folkeskolen, hvor ønsker, ambitioner og krav kommer fra fagprofessionelle, elever og forældre i og omkring folkeskolen. Projektet vil undersøge: Hvordan benytter skoleledelsen de forskellige lokale ønsker, ambitioner og krav til at informere en proces med henblik på at sanere og re-designe de organisatoriske komponenter i den eksisterende folkeskole? Hvordan leder skoleledelsen en sanering og re-design proces i en folkeskole, som er frisat?
Projektets empiriske materiale består af skoleledelsen refleksioner over ledelse af og i frikommuneforsøget over en treårig periode, hvor omdrejningspunktet er todelt: Først indkredses ledelsesmæssige refleksioner i forhold til en organisatorisk diagnose af det eksisterende organisatoriske designs kvaliteter og forbedringsmuligheder. Dernæst indkredses ledelsesmæssige refleksioner i forhold hvordan et nyt og forbedret organisatorisk design fremadrettet tilvejebringes og ledes.
Deltagere: Anders Sandgaard, forsker og underviser i organisationsledelse UC SYD.
Projektperiode: Marts 2021 – Marts 2024
Universitetsskole, samfundsfag og QUISST
I projektet undersøges både kvalitet i samfundsfagsundervisningen samt hvordan videooptagelser fra undervisningspraksis kan indgå i læreruddannelsen. Fire lektioner samfundsfagsundervisning på Lyreskovskolen bliver optaget på video. Små sekvenser vises og analyseres i samfundsfagsundervisningen på læreruddannelsen, hvorefter de studerende kommer med forslag til forandring og forbedring, som de selv afprøver på Universitetsskolen.
Projektet er en del af det nordiske netværk QUINT: Quality in Nordic Teaching og herunder QUISST: Quality in Social Science Teaching (https://www.uv.uio.no/quint/english/) og indgår i QUINTS forsknings tema nr. 4: ”Developing video-based teacher training”.
Deltagere: Jakob Worsøe Andersen, lærer på Lyreskovskolen, Nadine Malich-Bohlig. forsker og lærereuddanner og samfundsfagshold LH20-1-780.
Projektperiode: august 2020 – marts 2022
Didaktisk design for computationelle praksisser i litteraturundervisningen i danskfaget på mellemtrinnet
Projektet gennemføres med it-vejledere og dansklærere på to skoler i Universitetsskolen Aabenraa.
Projektet ønsker at undersøge, hvorledes elevers computationelle tænkning (CT), herunder særligt algoritmisk tænkning og mønstergenkendelse, kan fremmes og fremme arbejdet med litteratur.
Med afsæt i et udviklet didaktisk design (et spil) arbejder eleverne medskabende gennem produktioner af interaktive fortællinger i programmet Twine. Der inddrages både analoge og digitale artefakter som støttestrukturer i hhv. idé- og produktionsfasen.
Empirisk fokuserer projektet på elevernes samarbejdsproces og hvorledes designets inddragelse af computationelle ting stilladserer og strukturerer en mere åben, eksplorativ og eksperimenterende tilgang til litteratur(produktion) i danskundervisningen. Projektet bidrager herigennem til en fagdidaktisk diskussion af, hvorledes it og teknologiforståelsesfagligheden kan bidrage til en mere undersøgende tilgang til litteraturundervisningen
Man kan følge projektet her:
Deltagere: Roland Hachmann, forsker og lektor, UC SYD, Lene Illum Skov, forsker og lektor, UC SYD samt it-vejledere og dansklærere på to skoler
Projektperiode: januar 2021 – ultimo 2021
Mundtlighed i dansk
I skolen og i danskundervisningen fylder mundtlighed på den ene side meget: Lærere og elever spørger og svarer, diskuterer, giver ordrer, modtager beskeder og samtaler. Det mundtlige sprog ”er der bare”. På den anden side fylder mundtlighed ikke meget, fx peger den norske forsker Liv Marit Aksnes på, at man i en norsk kontekst har såvel et skrivecenter som et læsecenter, men ikke noget mundtlighedscenter. Noget lignende gør sig gældende i Danmark.
Det overordnede formål med projektet er at udvikle den fagdidaktiske forståelse af og undervisning i mundtlighed i danskfaget i henholdsvis grundskolen og læreruddannelsen ud fra følgende overordnede forskningsspørgsmål:
1. Hvad karakteriserer mundtlighed i danskfaget – teoretisk og empirisk?
2. Hvordan kan mundtlighed didaktikeres?
Dette undersøges blandt andet gennem didaktiske eksperimenter på Universitetsskolerne Vonsild Skole, Lyreskovskole og Bohrskolen i et samarbejde mellem lærerstuderende, lærere, læreruddannere og fagdidaktiske forskere.
I fire delprojekter sættes fokus på forskellige aspekter af undervisning i mundtlighed. I det første delprojekt eksperimenteres med undervisning i den undersøgende samtale. Det andet delprojekt sætter fokus på mundtlig fremlæggelse af fagtekster, mens det tredje delprojekt sætter fokus på udvikling af elevernes lyttekompetence, der synes at være et helt overset område i både forskning og undervisning. I det fjerde delprojekt arbejdes eksperimenterende med udvikling af klassesamtalen.
Man kan se små filmfortællinger om projektet i denne webdoc: Meget mere mundtlighed.
Deltagere: Dansklærere på de tre Universitetsskoler, Dorthe Carlsen, forsker og lektor, lektor Charlotte Christiansen, lektor Rikke Christoffersen Denning, lektor og forkser, Lene Illum Skov, lektor, Max Ipsen samt lærerstuderende
Projektperiode: januar 2018 – december 2021
At skabe mulighed for mundtlighed
‘At skabe mulighed for mundtlighed’ er en undersøgelse, der har til hensigt at give perspektiver på, hvordan læreren kan være med til at skabe og udvikle muligheder for mundtlig deltagelse i det litterære arbejde, på trods af forskellige læringsforudsætninger i klassefællesskabet. Undersøgelsen er et specialpædagogisk bidrag til det fagdidaktiske projekt ‘Mundtlighed i dansk‘, da vi ønsker at stille skarpt på, hvordan et psykologisk perspektiv på børns læring og udvikling, kan bidrage til at skabe nye deltagelsesmuligheder for den enkelte.
Deltagere: Sara Brander Skovsted, cand.pæd. i pædagogisk psykologi, læreruddanner, Rasmus Aaskov Iversen, cand.pæd. i sociologi, læreruddanner, Schirin Tarko, lærer på Lyreskovskolen, Celina Passmann, lærerstuderende, Lyreskovskolen
Projektperiode: august 2020 – juni 2021
Elevopgaver og elevprodukter i matematikundervisningen
I matematikundervisningen i den danske folkeskole indtager opgaver og elevers opgaveløsning en central position. Begrebet ”opgave” dækker over mange forskellige typer af oplæg til elevaktivitet med tilhørende krav til elevers matematiske kompetencer, viden og færdigheder. Flere danske forskningsbidrag har beskrevet lærebogens markante indvirkning på matematikundervisningens indhold, der ofte rammesættes af opgaverne fra lærebogen (Danmarks Evalueringsinstitut, 2012; Mogensen, 2011; Skott & Kaas, 2015). Forskningsmæssigt ved vi dog meget lidt om elevers arbejde med opgaver i matematikundervisningen i folkeskolen.
Projektet har derfor til hensigt at bidrage til en fagdidaktisk diskussion af, hvad en opgavedidaktisk praksis i matematikundervisning er, bør være, hvorfor og hvordan.
Vi arbejder med følgende undersøgelsesspørgsmål:
1. Hvad karakteriserer den opgavedidaktiske praksis i matematikundervisningen på universitetsskolerne?
2. Hvordan kan man forstå begrebet faglig kompetent kommunikation som indhold i matematikfaget (hvad, hvorfor og hvordan)?
Der er etableret et undersøgelsesfællesskab med lærere på universitetsskolerne, lærerstuderende og medarbejdere ved UC SYD, som på et kvantitativ grundlag er i gang med at generere viden om, hvad der karakteriserer den aktuelle opgavedidaktiske situation i matematikundervisningen på universitetsskolerne. Efterfølgende udvikles didaktiske tiltag, der systematisk afprøves i forbindelse med at udvikle en forståelse af, hvad faglig kompetent kommunikation kan være, hvorfor og hvordan.
Deltagere: Lars Henrik Jørgensen, lærereuddanner Haderslev, Kaj Nedergaard Jepsen lærereuddanner Esbjerg
Projektperiode: januar 2018 – december 2019
Du kan læse hele artiklen ved at gå via publikationer.