Universitetsskolen Aabenraa
FAQ

Hvilke spørgsmål har du brug for svar på?

Spørgsmål 7: Svar på spørgsmål stillet til Rasmus Andreassen (skolechef) og Mads Lund (formand for DLF i Aabenraa) til "Konference om fremtidens digitale kompetencer i nutidens skole" (Aabenraa den 4. august 2022)

  • Hvilke forhåbninger har I til den kommende generation af lærere ift. kompetencer indenfor digitalisering?
    På konferencen den 4. august 2022, i Arena Aabenraa, blev Professor Vincent F Hendricks spurgt, om lærerne i folkeskolen i dag har kompetencerne til at undervise i digitalisering? Hans korte svar var ”nej”. Men ifølge ham, er det er ikke lærernes skyld, som han sagde. Digitalisering er et nyt område. Derefter nævnte han, hvornår en lang række forskellige sociale medier og teknologier er startet. F.eks. blev Facebook først etableret i 2004. Det er ikke længe siden.
    I dag er digitaliseringen blevet et vilkår, og den ændrer menneskets måde at tænke på, omgås hinanden, kommunikere, lære og drive forretning.
    Derfor håber vi selvfølgelig, at nye lærere, efter endt uddannelse, kommer ud i Folkeskolen med kompetencer, så de udover mange andre ting også kan undervise eleverne i forhold til den ”nye” digitaliserede verden. Med Universitetsskolens undersøgende og eksperimenterende tilgang til undervisning og med ønsket om, at eleverne bliver mere KAKSIEK (kritiske, analytiske, kommunikerende, samarbejdende, innovative, eksperimenterende og kreative), så har vi med samarbejdet mellem Aabenraa Kommune og UC SYD ikke blot lagt fundamentet for en tidssvarende kompetenceudvikling blandt nuværende lærere i kommunen, men også et fundament for uddannelsen af nye lærere, så de forhåbentlig kommer ud med tidssvarende kompetencer. Derfor rækker Universitetsskolen også langt ind i læreruddannelsen. KAKSIEK og Universitetsskolen er således initiativer, der fokuserer både på aktuelle udfordringer i Folkeskolen, men som også peger langt frem ift. den undervisning Folkeskolen nødvendigvis må bedrive.
  • Skal vi have teknologiforståelse på skemaet inden 2025? 😊
    Hvis ”teknologiforståelse på skemaet” skal forstås som det forsøg den daværende undervisningsminister Merete Riisager satte i gang i 2018, og som Bylderup Skole som én ud af 46 skoler i Danmark har deltaget i, så kan vi reelt set ikke svare. Forsøget gik ud på at afprøve, om teknologiforståelse skulle være et selvstændigt fag eller integreres i eksisterende fag. I 2021 blev der gennemført en evaluering af forsøget. På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at ”Børne- og undervisningsministeren vil drøfte evalueringens resultater med folkeskoleforligskredsen.” Altså der er ikke noget endeligt svar pt. men vi vil nok ikke vurdere, at det er noget, der realiseres.
    Se evt. mere på https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2021/okt/211004-erfaringerne-fra-forsoeg-med-teknologiforstaaelse-i-folkeskolen-er-landet
  • Hvorfor skal vi beskæftige os med fremtidens kompetencer i nutidens skole?*
    Det skal vi fordi, som vi gennemgik på konferencen, at kompetencer til at løse problemer, evnen til at samarbejde, evnen til at kommunikere, evnen til at tænke kritisk og kreativt etc. er nogle af de vigtigste kompetencer i forhold til fremtidens arbejdsmarked.
    Desuden har lovgivningen længe foreskrevet, at Folkeskolen skal arbejde med ”de fire elevpositioner”. De fire elevpositioner omhandler digitale kompetencer og lyder som følgende:
    • Eleven som kritisk undersøger
    • Eleven som analyserende modtager
    • Eleven som målrettet og kreativ producent
    • Eleven som ansvarlig deltager.

Se evt. mere på https://emu.dk/grundskole/it-og-teknologi/vejledning/de-fire-elevpositioner Der er således flere grunde til, at vi skal beskæftige os med fremtidens kompetencer i nutidens skole. Og faktisk er det vel noget, skolen altid har gjort, - i et eller andet omfang.

  • Hvordan bidrager lærerforeningen - hvor er det seriøse bidrag med blik for lærerens professionelle opgave, sådan at man graver sig ud af offerrollen?
    Offerrollen er for længst lagt i graven – vi har med A20 og ”Sammen om Skolen” valgt et samarbejdsspor, et spor vi i Aabenraa har praktiseret længe.
    I forhold til Universitetsskolen har vi netop valgt at samarbejde med UC SYD og Aabenraa Kommune omkring indhold og praktikken med blik for den professionelle opgave. Et af målene for projektet er netop at bidrage til den reflekterende lærers arbejde.
  • Jeg vil gerne have uddybet relevansen for at skulle skrive en opgave, hvor rigtig meget af tiden bliver brugt på denne opgave. Den tid kunne være blevet brugt meget bedre.
    Ja, det er jo en vurderingssag, som afhænger af øjnene, der ser. Men Aabenraa Kommune og UC SYD har indgået et samarbejde omkring kompetenceudvikling gennem Universitetsskolen. Med støtte fra A.P. Møllerfonden. Kompetenceudviklingen omfatter blandt andet diplomfaget Undersøgelse af Pædagogisk Praksis, og det indebærer udarbejdelse af en opgave.  Opgaven giver mulighed for, at man kan fordybe sig i faget.
  • Hvis efteruddannelse ift. at kunne undervise i og ud i fremtidens kompetencer ikke er noget af det vigtigste. Hvilke efter-/videreuddannelser er så?
    Der er mange efteruddannelser, der er relevante alt afhængigt af opgaven. Men enig -  efteruddannelse ift. at kunne undervise i og ud i fremtidens kompetencer er meget vigtigt.
  • Vi oplever problemer med it-udstyret, med internetforbindelsen i vores hverdag på skolerne. Det holder mange tilbage fra at bruge it i undervisningen. Er denne problematik medtænkt i projektet?
    Ja, det er medtænkt. Det er i høj grad medtænkt.
    Den 27. juni 2018 godkendte Byrådet i Aabenraa Kommune digitaliseringsstrategien ”IT og digitalisering i Folkeskolen”. Sammen med godkendelsen fulgte en bevilling fra Byrådet til skolerne på 15,1 mio. kr. til realisering af strategien. Forud for formulering af strategien var der blevet lavet en grundig analyse af blandt andet kapacitet i netværk, samt hvor lidt eller hvor meget udstyr de enkelte skoler havde til rådighed. Ud af de 15,1 mio. kr. blev der afsat 2,6 mio. kr. til opgradering af netværk på skolerne, og der blev afsat 5 mio. kr. til opgradering af udstyr på skolerne – efter skolernes eget valg. F.eks. i form af tablets. Som en del af implementeringen af digitaliseringsstrategien blev der endvidere etableret en fælles drifts- og supportenhed kaldet IT Drift Skoler. IT Drift Skoler er bemandet af 3 medarbejdere, og det er dem, skolerne skal kontakte, hvis der er problemer med netværk og hardware.
    De resterende penge blev afsat til fælles indkøb af f.eks. robotter (0,2 mio. kr.), til konference-aktiviteter (0,3 mio. kr.) og 7 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne i folkeskolerne i Aabenraa Kommune. I alt 15,1 mio. kr.
    *Til orientering anvendes de 7 mio. kr. fra Aabenraa Kommunes Byråd til at kompensere skolerne ift., når lærere deltager i kompetenceudvikling. Selve kompetenceudviklingsaktiviteterne, altså når Aabenraa Kommune køber kompetenceudvikling, finansieres af A.P. Møller fonden med et beløb på op til 9,4 mio. kr. Derfor opfordrer vi til, at man internt på skolen har dialog omkring de afsatte midler til it investeringer. 
  • Hvad så, når man som lærer ikke har et valg om brug af de digitale muligheder, men det er en præmis, at de ikke er tilgængelige til hver elev i alle lektioner? Er det dér de 7 mio. kr. kommer til sin ret
    Se svar ovenfor om, hvordan økonomien er fordelt. Derunder om de 5 mio. kr. som skolerne efter eget valg kunne købe it-udstyr for.
  • Mads’ mikrofon er dårlig
    Under konferencen var der hyret et professionelt firma ind ift. afvikling af lys og lyd etc. Grundet akustikken i den store hal var det rent teknisk ikke muligt at sortere mere støj fra bagerst i lokalet.
  • Hvad kom først hønen eller ægget? Er det os, der tilrettelægger digitaliseringen, eller er det omvendt?
    Digitalisering er et vilkår i den moderne verden, som mennesket og dermed også folkeskolen må forholde sig til. Med strategien IT og digitalisering i Folkeskolen og med Universitetsskolen stræber vi efter, at elever bliver aktive skabere frem for passive brugere. Men for at være tydelig, så er det lærerne, der anvender it, når det giver mening, - it skal kun anvendes, når det er et aktivt redskab i undervisningen. 
  • Kan vi få folks spørgsmål op på skærmen, så vi kan huske spørgsmålet undervejs?
    Nej.
  • Hvordan vil lærerene være proaktive for selv at holde sig ajour?
    Det er sådan set en lærers opgave at holde sig ajour, men en forudsætning er, at der i arbejdstilrettelæggelsen er skabt en forudsætning for, at dette også i en travl hverdag er mulig. Det vil en lærer naturlig gøre helt af sig selv, hvis rummet og muligheden er der.
  • Når nu der er lavet en aftale i forhold til tiden, der skal gives til universitetsskole, og skolerne kompenseres for denne tid, hvorfor udmøntes det så ikke ens på skolerne?
    Der er lavet en aftale om forberedelsestid til lærerene i forbindelse med kompetenceudviklingen. Aftalen er indgået mellem Forvaltningen, skolelederne og DLF Aabenraa. Derfor er det skolelederne, der skal kontaktes i første omgang. Du kan også rette henvendelse til kredsen, hvis der er tvivlsspørgsmål. Men der er givet tid til alle lærere.
  • Er det virksomhederne og økonomien, der alene skal definere "fremtidens kompetencer"?
    Nej. Der er ikke et perspektiv, der er mere vigtigt end et andet. I folkeskolens formålsparagraf står der, hvad vi skal. Men inden for de sidste godt 20 år, er der kommet medier, sociale medier og teknologier, som går på tværs af landegrænser, og som påvirker rigtig mange menneskers hverdag. Fra barn til voksen. For at kunne navigere i det som menneske, så kalder det på nogen andre kompetencer end tidligere. For os at se kalder det på KAKSIEK-kompetencerne. Kompetencerne til at være kritiske, analytisk, kommunikerende, samarbejdende, innovative, eksperimenterende og kreative. Det er ikke kompetencer, der kommer udelukkende fra erhvervslivet. Det er også kompetencer, der danner og uddanner mennesker.
  • Så bliver nødvendigheden af refleksioner, om brugen af digitale enheder vel mere aktuel? - vi har snakket om digital dannelse, men vi burde vel egentlig tale om digital nødvendighed
    Man bør altid reflektere over brugen af digitale enheder. Hvor er det relevant, og hvor er det passende. Ipad og computer er ikke nødvendigvis altid den bedste løsning i en undervisningsmæssig sammenhæng, langtfra. Ligesom mobiltelefonen hos mor, far og børnene næppe heller er en god ide ved bordet til aftensmaden. Så ja - selvfølgelig skal man reflektere over brugen af digitale enheder.

Venlig hilsen

Rasmus Andreassen, Skolechef i Aabenraa Kommune og Mads Lund, DLF Aabenraa

Spørgsmål 6: Hvad er skolevisitter?
Et visit er grundlæggende et besøg. Et skolevisit i Universitetsskolen er et praksisbesøg. Når man er på visit, observerer man sin kollegas praksis åbent og ikke-deltagende. Nysgerrigt iagttages og registreres: Hvordan gøres undersøgende og eksperimenterende dansk- henholdsvis matematikundervisning? Hvilke digitale teknologier inddrages – og hvordan? Hvordan samarbejder netop disse elever og denne lærer i dansk- eller matematikundervisningen? På hvilke måder gør læreren eleverne medbestemmende? Hvad genkender jeg fra min egen undervisning? Hvad overrasker mig? -og så videre. Formålet er udvikling af egen praksis.
Skolevisitter bygger på en tanke om, at skoler, lærere og vejledere kan lære af hinanden. Til forskel fra almindelig erfaringsudveksling er Universitetsskole-visitter et systematisk arbejde med at kigge på andres praksis og efterfølgende reflektere over egen praksis. Når man er på visit, er man observatør. Man noterer både det, der forbløffer en, og det, der genkendes.
Inden for pædagogisk udviklingsarbejde kendes en lang række forskellige former, der umiddelbart kan minde om skolevisitter (men som ikke er det): kollega-vejledning, supervision, coaching, mentoring, sparring er blot nogle af disse. Men til forskel fra disse formater har skolevisitter udelukkende til formål at udvikle egen praksis! Det betyder, at den, der observeres, ikke observeres med henblik på, at han eller hun skal ændre sin praksis. Den, der observeres rådgives, vurderes, superviseres eller vejledes ikke. Den, der observeres, stiller så at sige sin hverdagspraksis til rådighed for, at den, der observerer, kan lære af hans eller hendes praksis. Ideen er, at når man iagttager den andens praksis, giver det anledning til refleksioner over og inspiration til egen praksis.
Skolevisitterne forberedes og bearbejdes på de fagdidaktiske seminarer.
Den praktiske gennemførelse af skolevisitterne organiseres i et samarbejde mellem UC SYD og skolelederne. Skolevisitter gennemføres i skoleåret 2021/2022 og igen i skoleåret 2023/2024.
Man kan læse mere om visitterne i ansøgningen, som ligger her.

Spørgsmål 5: Kan jeg blive fyret, hvis ikke jeg består min diplomopgave i Undersøgelse af pædagogisk praksis?
Nej.

Spørgsmål 4: Får jeg en karakter for min diplomopgave i Undersøgelse af pædagogisk praksis?
Ja. Diplomopgaven i Undersøgelse af pædagogisk praksis er en skriftlig aflevering med individuel bedømmelse ud fra 7-trinsskalaen. Opgaven vurderes af en bedømmer og censor fra UC SYD. Du får tilbagemelding på opgaven med en karakter i din e-boks.

Opgaverne fra holdene fra foråret 2021 forventes at være færdig bedømt medio juli 2021.

Spørgsmål 3: Hvorfor blev opgaveafleveringen for vejlederne i foråret 2021 udskudt fra 1. marts til 11.juni 2021?
Grundet hensynstagen omstændighederne omkring COVID 19.

Spørgsmål 2: Hvornår skal jeg aflevere min diplomopgave i Undersøgelse af pædagogisk praksis?

Hvis du er lærere eller vejleder på et hold i foråret 2021, så skal du aflevere din opgave d.11.juni 2021 kl. 10:00 på Wiseflow. Du vil få tilsendt et link til Wiseflow i god tid inden afleveringsfristen.

Spørgsmål 1: Hvorfor skal vi lave Universitetsskole?
Aabenraa Kommune laver Universitetsskole, fordi vi ønsker at sætte en skoleudvikling i gang på skolerne i Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune arbejder sammen med UC SYD om opgaven, der er støttet af A.P. Møller fonden med op til 9,4 mio. kr. i perioden 2020 til 2024.

Skoleudviklingen skal bidrage til, at eleverne på sigt bliver mere nysgerrige, og at de kommer til at opleve en mere undersøgende og eksperimenterende undervisning. Dette er et led i at realisere Aabenraa Kommunes strategi ”IT og digitalisering i Folkeskolen”, som Byrådet godkendte den 27. juni 2018, og støttede med 15,1 mio. kr. Heraf går de 7 mio. kr. til kompetenceudvikling i Universitetsskolen i perioden 2020 til 2024.

Ambitionen i strategien ”IT og digitalisering i Folkeskolen” er at eleverne bliver rustet med fremtidens kompetencer, så de bliver mere kritiske, analytiske, kommunikerende, samarbejdende, innovative, eksperimenterende og kreative. Se strategien på her.

Du har mulighed for at sende relevante spørgsmål til FAQ på Universitetsskolen@ucsyd.dk.