Hvilken forskning har læreruddannelsen og folkeskolen brug for? Se fem af konferencens foredragsholdere komme med deres bud.

Den 21.-22. marts satte den tredje konference om empirisk dannelsesforskning – som de to foregående – fokus på den teoretisk og empirisk orienterede dannelsesforskning for at se på dens muligheder og perspektiver. På hvilken måde kan almenpædagogikken bidrage til udvikling af pædagogiske handlingsformer gennem egne empiriske studier? Hvad kan den empiriske forskning lære af almenpædagogikken og dannelsesteorien, og hvordan er samspillet mellem teori, empiri og praksis inden for den pædagogiske fænomen- og problemverden?

Alexander von Oettingen i kommission nedsat af regeringen

Den 22. marts – på konferencens dag nummer to – annoncerede regeringen, at den havde nedsat en kommissionen til at undersøge, hvordan læreruddannelsen kan blive bedre – og blandt andet er en af hovedkræfterne bag konferencen, prorektor på UC SYD Alexander von Oettingen, udpeget til at sidde i kommissionen.

Kommissionen er nedsat på baggrund af en evaluering, som blev færdiggjort i januar i år. Evalueringen viste, at læreruddannelsen er på rette vej og på en række områder forbedret efter reformen i 2013, men at ambitionsniveauet kan løftes.

Evalueringen peger blandt andet på manglende studieintensitet og på, at der er behov for at integrere forsknings- og udviklingsaktiviteter i hele uddannelsen og på at fokusere på kvalitet og relevans af forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Fem af konferencens foredragsholdere taler her om, hvilken forskning læreruddannelsen og folkeskolen har brug for.